Vigtig information om Sommersjov 2017

 

Sommeraktiviteterne bliver igen i år lavet i et bredt samarbejde mellem Ungdomsskolen, fritids- og ungdomsklubberne, Naturskolen, Kulturzonen, svømmehallerne, bibliotekerne og forskellige foreninger i kommunen.

Sommeraktiviteten har tilsynspligt i det tidsrum aktiviteten er beskrevet planlagt, og kun der. Se nærmere under de enkelte aktiviteter.

Bemærk: for at kunne deltage i Sommeraktiviteterne, skal du:

·         bo i Tårnby Kommune eller gå i en af kommunens folkeskoler

·         gå i skole på tilmeldingstidspunktet, dvs. at du skal gå i

minimum 0. klasse på nuværende tidspunkt.

 

Tilmelding foregår indtil onsdag d. 28. juni.

 
I uge 24 vil alle tilmeldte modtage brev om hvilke aktivitetsønsker, de har fået opfyldt. Breve bliver sendt til forældres e-Boks, hvis barnet er under 15 år gammelt.

OBS! Nogle aktiviteter og ture har begrænset antal pladser. Alle skrives ind i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne. I tilfælde af overbooking af populære aktiviteter og/eller ture, forbeholder vi os ret til at fordele pladserne, så flest muligt kan få nogle dejlige oplevelser. Dette kan betyde at dit barn måske kun kommer på en af de populære ture, selvom barnet er tilmeldt flere ture.

Vær opmærksom på, at du ikke melder dig til flere ting på samme tid, f.eks. en tur, som også falder sammen med en aktivitet, som foregår over flere dage. Hvis dette sker, vil vi fravælge en af aktiviteterne for dig.

 

Vi gør vores bedste for at opfylde alles ønsker, og vi forsøger at fordele de mest eftertragtede tilbud retfærdigt.

 

Husk at melde afbud i god tid, hvis du er forhindret i at deltage i en aktivitet.


Spørgsmål kan rettes til Ungdomsskolens kontor. Tel: 3250 1751 eller på mail
us.uk@(if you can see this please update your browser)taarnby.dk

 I sommerferien skal al kontakt foregå direkte til de respektive arrangører. Se venligst oversigt på siden ”Kontakt”.