Ungdomsskolen


Hvem? 



Ungdomsskolen er et tilbud til dig, fra du går i 7.klasse til og med dit 18. år, uanset om du går i skole eller er i anden beskæftigelse.
Du skal bo i Tårnby kommune og/eller gå på en kommunal skole i Tårnby. 

Særlige bestemmelser gælder for undervisning i knallertkørekort og færdselrelateret førstehjælp. 



Hvordan? 


Hvordan kan du tilmelde dig hold på Ungdomsskolen? 

  • Tilmed dig via vores hjemmeside: us.taarnby.dk - under fanen Ungdomsskolens hold eller Weekend arrangementer. 
  • Kom personligt på Ungdomsskolens kontor: Løjtegårdsvej 167
  • Ring til os på tlf: 32501751

Du må gerne vælge flere hold! 


Hvornår? 


Undervisningen foregår i ugerne 39-51 samt ugerne 2-12. 

Du kan altid tilmelde dig og udmelde dig fra et hold, også midt i sæsonen.
I år kører vi med en periode, dvs. at holdet starter i september og slutter før påske. 


Besked


En uge før undervisningens start modtager du et mødebrev med besked om undervisningssted og tidspunkt. 


Gratis - næsten


Undervisningen er gratis, og bøger er gratis til låns. 
På kreative hold får du tilskud til materialer, men hvis du vil lave mange, store og dyre ting, må du selv betale lidt. 

Rejser og weekend ture skal betales helt eller delvist af dig selv. 

 

Andet


  • Du kan få et kursusbevis efter gennemførst undervisning, hvis du beder om det. 
  • Du får besked på SMS (husk at oplyse dit mobil nr. til læreren), hvis undervisningen er aflyst. 
  • Du skal give læreren eller kontoret besked på tlf. 32 50 17 51, hvis du er forhindret i at møde.


Ulykkeforsikring 


Indenrigs- og Socialministeriet har truffet afgørelse om, at tegning af kollektiv ulykkeforsikring for børn i kommunale tilbud og folkeskoler ikke er lovligt jf. kommunalfuldmagten. 
I henhold til dette er Tårnby Kommunes forsikringer opsagt for børn og unge i skoler, sfo, og Ungdomsskolen med virkning fra udgangen af december 2012. 

Det er derfor fremover forældrenes eget ansvar at tegne forsikring, der dækkes deres børn, når de befinder sig i kommunens skoler, institutioner eller deltager på ture/aktiviteter med disse.  









Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.